Hvad sker der, når udfordrede elever rykker fra klasseværelset til stalden i skoletiden? I 2019 indgik Beder Skole et samarbejde med den pædagogisk ledede legeplads Svendgården. Et samarbejde mellem menneske og hest.

Af Tobias Bundolo

De mørkebrune øjne møder blikket, de ser ind i én. Hvis det ikke var for den røde pels, den gnubbende mule og de prustende lyde, havde det været et menneskeøje. ”Det er Tulle,” lyder det selvsikkert fra et af børnene, der klapper hestene. Ponyen strækker halsen og åbner mulen i noget, der minder om et smil.

Rie Dejbjerg er 47 år. Hun står for hesteområdet hos fritidstilbuddet Svendgården. I 2019 indleder hun et samarbejde med Beder Skole, hvor hun modtager elever med forskellige udfordringer to gange om ugen – i skoletiden. På Svendgården bliver eleverne fordelt på hold, der har fokus på specifikke indsatsområder – såkaldte squads. Hvert hold mødes i otte uger. Her betaler skolen undervisningstiden, mens Svendgården byder ind med heste og koncept.

Det er tirsdag eftermiddag på Svendgården i Beder. På planchen i staldens hyggerum er morgendagens program skrevet op: Fokus på energi, hente heste og flere energiøvelser. Så er det frokosttid.

Fra klassen til stalden til klassen

”Alle de her børn havde nogle ret store udfordringer,” siger Rie Dejbjerg over telefonen. Hun er desværre blevet ramt af influenza, men indvilligede stadig i interviewet.

Rie Dejbjerg færdiggør i 2019 et bachelorprojekt om fritidspædagogikkens indtog i skoleundervisningen. Før har hun arbejdet med ledelsescoaching, men det går op for hende, at hun hellere vil arbejde med børn med særlige behov.

”Vi tager dem ud af skolen, og så laver vi noget social adfærdstræning,” siger hun. Adfærdstræningen kan bestå af at observere hestene, mens de er i flokken. Mens de oplever, hvordan hestene agerer indbyrdes, hjælpes eleverne til at reflektere over det, italesætte det og projektere det over i deres eget sociale liv.

”Fordi hesten hele tiden prøver at overkomme et menneske, så kan du faktisk træne dine lederskabsevner,” siger Rie Dejbjerg med en influenzarusten stemme, ”den fortæller, hvornår du tager lederskab.” Hierarkiet i en hesteflok er meget lig det hierarki, man finder i en skolegård: Ingen er nogensinde lige.

Det gør, at børn med lav bevidsthed om deres kropssprog kan lære at udtrykke sig klarere. Målet er, at børnene tager deres erfaringer fra hestefolden med sig tilbage i klasseværelset. Nu, bedre rustet til hverdagens prøvelser.

At stige og falde

”Der var en ADHD-dreng, der havde problemer med sine energiniveauer ovre i klassen,” siger Rie Dejbjerg. Det er en af de typiske udfordringer, hun møder. Han lærte at kontrollere energiniveauer ved, at han øvede sig i at få en hest helt op i energi, og så få den til falde helt ned igen. Så langt ned, den falder i søvn. Fordi hesten spejler mennesket, er drengen nødt til selv at falde til ro for at få hesten til det. ”Det kunne han så overføre til klassen,” siger Rie Dejbjerg begejstret.

Lærerne og pædagogerne ser, at eleverne får en masse ud af hestearbejdet. Det har ført til løsningen af sociale konflikter i klassen. Eleverne siger selv, at det har været rart at komme ud at lave noget andet end skolearbejde.

Det betaler sig

”Det er ikke særlig almindeligt, at fritidspædagogikken byder ind på den måde i skolen,” siger Rie Dejbjerg. Men i skolen har de været glade for projektet, siger hun. Så glade, de har bedt hende fortsætte det.

Udfordringen i at fortsætte projektet er primært økonomisk. Men Rie Dejbjerg er ikke i tvivl om, at det er en god ide at blive ved. Både økonomisk og for børnenes skyld.

”Vi lavede en cost-benefit-analyse på det,” siger hun. Alle de redskaber, børnene får med hestepædagogikken, medvirker til, at børnenes mulighed for at klare sig godt i fremtiden øges. ”Bare et ud af fire børn lykkes bedre efter det her, så er det stadigvæk en økonomisk fordel for staten at investere i projektet,” siger hun med afsæt i sit bachelorprojekt.

I øjeblikket benytter tre lokale skoler sig af fritidstilbuddet i skoletiden. I dag skulle en bus med børn fra Malling komme rullende, men da Rie Dejbjerg – der er syg – er ansvarlig for hesteområdet, måtte de blive hjemme.

Hestene står stadig på muddermarken. Tulle løfter hovedet, opmærksom på børnenes bevægelser. Når du ser på en hest, ser du på dig selv, for hesten er et spejl. Her udvikles børn, nogle finder måske endda en mulig vej at gå i fremtiden. En vej, der starter for hoven af en pony.